Hvorfor er nogle mennesker bedre til at stå op om morgenen? 

Mange af os har hørt, at det er en god idé at stå tidligt op og begynde dagen med energi, men for mange er det en udfordring at komme ud af sengen, og de føler sig først rigtigt vågne senere på dagen. Hvorfor er det sådan, at nogle mennesker springer ud af sengen fulde af energi, mens andre har brug for flere kopper kaffe og først føler sig vågne omkring middagstid? Forklaringen findes i vores kronotype, som afgør, om vi er morgen- eller aftenmennesker.

A- og B - mennesker

A- og B-mennesker er de almindelige betegnelser for henholdsvis morgen- og aftenmennesker. A-mennesker er mest produktive om morgenen, mens B-mennesker trives bedst med at være aktive senere på dagen.

A-mennesker

A-mennesker står typisk tidligt op og er mest produktive om morgenen og formiddagen. De vågner ofte af sig selv, før vækkeuret ringer, og deres energiniveau er højest i løbet af dagen. Til gengæld bliver de hurtigt trætte om aftenen og foretrækker at gå tidligt i seng.

Karakteristika for A-mennesker omfatter:

• Tidlig opvågning, ofte før vækkeuret ringer
• Effektivitet i dagtimerne
• Tidlig sengetid
• Sjældent behov for lur midt på dagen

B-mennesker

B-mennesker, også kendt som "natteravne", er mest produktive senere på dagen og har svært ved at komme op om morgenen. De går ofte senere i seng og kæmper med at få gang i dagen før middag.

Karakteristika for B-mennesker omfatter:

• Mest effektive om eftermiddagen og aftenen
• Hyppigt behov for en lur midt på dagen
• Udfordringer med at vågne tidligt
• Senere sengetid og opvågning

Kan vi selv bestemme, om vi er A- eller B-mennesker?

Forskning viser, at vi ikke rigtigt kan gøre så meget ved, om vi er A- eller B-mennesker. Studier viser nemlig, at nogle af os har hjerner, der er skarpest om morgenen, mens det for andre er om aftenen.

 Undersøgelser har vist, at B-menneskers hjerner begynder at udskille melatonin, som er et søvnhormon, senere på aftenen i modsætning til A-mennesker, der gør det tidligere. Denne forskel gør, at B-mennesker fortsat producerer melatonin om morgenen, selv når alarmen ringer kl. 07.00. Dette er en af grundene til, at de ofte har svært ved at vågne og være fuldt funktionsdygtige tidligt på dagen.

Et studie fra Cambridge University's Center for Hjerneforskning viser, at hvis folk kunne arbejde eller studere på tidspunkter, der passer til deres indre ur, ville B-mennesker være lige så produktive som A-mennesker. Forskellen i døgnrytme handler ikke om dovenskab, men er en naturlig biologisk forskel. Dr. Elise Facer-Childs, som ledede studiet, forklarer, at B-mennesker ofte kæmper mod samfundets rutiner, der er indrettet efter A-menneskers tidsplaner. Hun opfordrer derfor til mere fleksibilitet på arbejdspladser og i skoler, så B-mennesker kan arbejde på tidspunkter, der passer bedre til deres naturlige døgnrytme. Det vil både øge deres produktivitet og trivsel, uden at de bliver tvunget ind i en morgenrutine, der ikke passer til deres biologi.

Selvom du er et B-menneske, er der stadig flere ting, du kan gøre for at gøre det lettere at komme op om morgenen. Det kræver dog, at du arbejder mod din DNA og det kræver en god selvdisciplin at ændre sin døgnrytme og vaner. 

Det indre ur er den primære faktor i vores døgnrytme

Vores døgnrytme er 24-timers cyklusser, der er en del af kroppens indre ur. Du kan nærmest forestille dig, at uret sådan set bare kører i baggrunden, og det sørger for, at essentielle funktioner og processer foregår, som de skal. Den mest kendte døgnrytme er vores søvn/vågen cyklus, men der er også andre døgnrytmer, som er synkroniseret til et såkaldt "master ur" i hjernen. Dette ur bliver påvirket af ting udefra, og det bliver i særdeleshed påvirket af lys, hvilket også er derfor, at døgnrytmer er forbundet med dag- og natcyklussen. I  løbet af dagen udsættes vi for lys, hvilket sender signaler til ’master uret’ i hjernen om, at vi skal være vågne og opmærksomme. Når mørket begynder at falde på om aftenen, begynder master uret at producere melatonin, hvilket er et hormon, der gør os søvnige. 

Når vores døgnrytme er i balance og fungerer, som den skal, opnår vi en god nattesøvn. Men hvis døgnrytmen kommer i ubalance, for eksempel ved jetlag, kan det føre til søvnproblemer eller i værste fald søvnløshed. Forskning har også vist, at døgnrytmen spiller en vigtig rolle for både vores fysiske og mentale helbred, hvilket understreger, hvor afgørende det er at opretholde en stabil døgnrytme.

Stabilisere din døgnrytme

Vi har ikke som sådan selv kontrol over vores døgnrytme, men der er dog et par ting, vi selv kan gøre for at hjælpe balancen på vej og dermed optimere vores søvn: 

• Få sollys i løbet af dagen.
• Gå i seng og stå op nogenlunde samme tid hver dag.
• Sørg for at få motion hver dag.
• Undgå koffein efter frokosttid, hvis du har problemer med at sove.
• Begræns lys før sengetid (dette gælder også lys fra Tv’et, telefonen, computeren osv.).
• Hvis du tager en lur om eftermiddagen, så gør den kort og så tidligt på eftermiddagen som muligt (max 20 min)

At kende din egen døgnrytme og arbejde med den, i stedet for imod den, kan forbedre både din produktivitet og dit velvære. Selvom vi ikke helt kan ændre vores kronotype, kan vi justere vores vaner og rutiner for at skabe bedre balance. Ved at få regelmæssig søvn, bruge tid i naturligt lys og undgå forstyrrelser om aftenen, kan vi hjælpe vores indre ur og få en bedre nattesøvn – uanset om vi er A- eller B-mennesker.