Kontinentalsenge
Gå på opdagelse i vores kollektion af kontinentalsenge – en luksuriøs seng opbygget af flere madraslag, som giver dig perfekt støtte og uovertruffen komfort. Skab din egen favorit med valg af størrelse, fasthed og design, og få en seng, der giver søvn i verdensklasse.
Elevationssenge
Elevationssengen er til dig, der vil have friheden til at justere din sovestilling præcis efter dit behov – hvad enten du nyder at læse i sengen, drømmer om ekstra aflastning eller bare elsker følelsen af luksuriøs komfort. Gå på opdagelse i vores udvalg.
Boxmadrasser
Oplev vores udvalg af boxmadrasser – en klassisk sengeløsning, hvor enkelthed møder høj komfort. Uanset om du søger en klassisk eller mere luksuriøs model, har vi en løsning, der passer til dine behov.
Sengerammer
Vores sengerammer er mere end bare et sted at sove – de er skabt til at forene æstetik og funktion på fineste vis. Her får du indbygget opbevaring, fantastisk komfort og en kvalitet, du både kan se og mærke. Udforsk vores kollektion og find din favorit.
100 nætter til at mærke forskellen
At vælge den rigtige seng handler ikke om at ligge på den i 5 minutter. Det handler om at mærke den. Nat efter nat. Hos Nordic Dream skræddersyr vi din seng, så den passer præcis til dig. Men vi ved også, at den perfekte seng skal opleves i dit eget hjem, i dit eget tempo. Derfor giver vi dig 100 dage til at prøve den.
Se vores direktør Lars fortælle mere her.
Seng – luksuskomfort i dansk design
En seng er det møbel, du bruger flest timer i. Hos Nordic Dream bygger vi senge med rammer af FSC-certificeret svensk fyrretræ, zoneinddelte Ergonomic+ pocketfjedre med 7 komfortzoner og tuftede topmadrasser i GOLS-certificeret naturlatex. Vi sælger direkte uden fordyrende mellemled, og derfor starter en luksusseng hos os ved 3.995 kr.
Du kan vælge mellem boxmadrasser, kontinentalsenge, elevationssenge og sengerammer i 14 størrelser. Alle senge leveres med 100 dages tryghedsgaranti — du prøver sengen hjemme hos dig selv, ikke i ti minutter i en butik.
Kort fortalt
Sengetyper: boxmadras, kontinentalseng, elevationsseng og sengeramme
Størrelser: 14 størrelser, fra 80x200 cm
Priser: 3.995 – 25.995 kr.
Garanti: 25 års garanti på flere af sengens dele
Tryghed: 100 dages prøveperiode, gratis ombytning af fasthed og fuld returret
Levering: fra 295 kr. til kantsten, op til 1.995 kr. med montering og bortskaffelse
Betaling: Anyday, Klarna, ViaBill, MobilePay og kort
Anmeldelser: 4,9 på Trustpilot, over 3.500 anmeldelser
Showroom: Aarhus C, Aalborg og København K — personlig rådgivning uden booking
Hvilken type seng skal du vælge?
Kontinentalsenge er opbygget i flere lag og har et elegant, sammenhængende udtryk. De fungerer som soveværelsets naturlige midtpunkt og er et populært valg for dig, der ønsker en klassisk og harmonisk løsning.
Elevationssenge giver mulighed for justering af sengens position. Funktionaliteten er integreret diskret i designet og gør sengen fleksibel i hverdagen – uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk.
Boxmadrasser er en enkel og stilren løsning, hvor alt er samlet i én konstruktion. De er velegnede til både soveværelser, gæsteværelser og mindre rum og tilbyder samme fokus på kvalitet og materialer som vores øvrige senge.
Vores sengerammer er mere end bare et sted at sove – de er skabt til at forene æstetik og funktion på fineste vis. Her får du indbygget opbevaring, fantastisk komfort og en kvalitet, du både kan se og mærke. Udforsk vores kollektion og find din favorit.
Kontinentalsenge er opbygget i flere lag og har et elegant, sammenhængende udtryk. De fungerer som soveværelsets naturlige midtpunkt og er et populært valg for dig, der ønsker en klassisk og harmonisk løsning.
Elevationssenge giver mulighed for justering af sengens position. Funktionaliteten er integreret diskret i designet og gør sengen fleksibel i hverdagen – uden at gå på kompromis med det visuelle udtryk.
Boxmadrasser er en enkel og stilren løsning, hvor alt er samlet i én konstruktion. De er velegnede til både soveværelser, gæsteværelser og mindre rum og tilbyder samme fokus på kvalitet og materialer som vores øvrige senge.
Vores sengerammer er mere end bare et sted at sove – de er skabt til at forene æstetik og funktion på fineste vis. Her får du indbygget opbevaring, fantastisk komfort og en kvalitet, du både kan se og mærke. Udforsk vores kollektion og find din favorit.
Boxmadras
En boxmadras består af to lag: selve madrassen og en topmadras. Den fylder mindst visuelt, har den laveste byggehøjde og er det enkle valg — uden at materialerne er anderledes end i vores øvrige senge.
- Saga — den tidløse klassiker til dig, der vil sove godt uden at sprænge budgettet
- Freja — den luksuriøse boxmadras med dyb, balanceret støtte
- Astrid — form møder funktion, med et skjult opbevaringsmagasin
Kontinentalseng
En kontinentalseng er bygget op i tre lag, der arbejder sammen:
- Boxmadrassen er fundamentet. Den hviler på en ramme af FSC-certificeret svensk fyrretræ og indeholder et eller to lag pocketfjedre.
- Springmadrassen er det primære komfortlag med Ergonomic+ eller Physio+ pocketfjedre inddelt i 7 komfortzoner. Det er her, fastheden bestemmes.
- Topmadrassen er det lag, du ligger nærmest — tuftet og fyldt med GOLS-certificeret naturlatex.
De tre lag giver en høj indstigning, så du sætter dig direkte ind på sengekanten frem for at skulle ned og op igen. Det er en mærkbar fordel, hvis du har problemer med ryg eller knæ, og det giver samtidig det fyldige hotel-udtryk.
- Svanhild — høj komfort og solid støtte til en pris, der giver mening
- Snefrid — findes i flest størrelser, også 150x200
- Alva — bestselleren, med stort indbygget opbevaringsrum
- Alva Grande — samme idé i større format, med vores største magasin
- Nora — fire komfortlag og vores Silent Pocket©-teknologi
- Eira — dobbelt fjedrelag og vores mest luksuriøse seng
Elevationsseng
En elevationsseng kan justeres elektrisk i hoved- og fodende. Det er behageligt til læsning og tv, men gør især en forskel ved rygsmerter, reflux, snorken og uro i benene. Motoren er integreret i konstruktionen, så sengen ligner en almindelig seng, indtil du bruger funktionen.
- Aura — vores mest eksklusive elevationsseng, med tre komfortlag og dobbelt Ergonomic+ fjedrelag
- Ragna — samme justerbarhed og solide håndværk til en lavere pris
Sengeramme
Hos Nordic Dream er en sengeramme en komplet seng, ikke et tomt stel. Springmadras og topmadras er inkluderet, gavlen er bygget ind i rammen, og alle vores sengerammer har indbygget opbevaringsrum. Du får altså komfort som i en luksus kontinentalseng, men med store bløde rammer og et mere lukket udtryk.
Opbevaringsrummet er et lukket system, så du slipper for nullermænd under sengen, og det, du gemmer, holder sig støvfrit. Magasinet åbnes med kraftige gaspumper, så du ubesværet kan løfte hele liggefladen.
- Uma — hyldet ved Danish Beauty Awards, med integreret opbevaring
- Nova — det enkle design, der gør soveværelset roligere
- Mira — unikt gavldesign, der ligner to store puder
Husk de ydre mål. En polstret sengeramme fylder mere end liggemålet, fordi de bløde sider omkranser madrassen. Mål soveværelset efter rammens ydre mål, ikke madrassens.
Sengestørrelser
Vi fører 14 størrelser. Standardlængden i Danmark er 200 cm — er du over 190 cm høj, bør du vælge 210 cm, så du kan strække dig helt ud uden at trække benene op under dig.
Til én person
- 80x200 — smal enkeltseng til smalle rum og gæsteværelser
- 90x200 — klassisk enkeltseng til børne- og ungeværelser
- 90x210 — lang enkeltseng til personer over 190 cm og teenagere i vækst
- 120x200 — trekvartseng til én person med god plads
Til to personer
- 140x200 — halvanden mands seng til det mindre soveværelse
- 140x210 — samme bredde med ekstra længde
- 150x200 — lille dobbeltseng, hvor 160 cm ikke kan være der
- 160x200 — dobbeltseng til jer, der vil spare lidt gulvplads
- 160x210 — samme bredde med ekstra længde
- 180x200 — den klassiske dobbeltseng og vores mest populære størrelse
- 180x210 — klassisk dobbeltseng med mere plads i fodenden
Ekstra store senge
- 200x200 — king size til maksimal plads, og til børn der kryber med om morgenen
- 210x210 — ekstra bred og lang, til høje par og familier der sover sammen
- 220x220 — størst i sortimentet, med maksimal plads i både bredde og længde
Plads omkring sengen: læg 20 cm til hver side, så du kan redde den og gå omkring.
Husk dynen. Vælger du 210 cm, bør dynen opgraderes til ekstra længde, typisk 220 cm. Der er ingen gevinst ved at strække benene, hvis dynen ikke følger med.
Hver størrelse findes også som seng med opbevaring.
Materialer og konstruktion
- FSC-certificeret svensk fyrretræ i rammerne — ikke spånplade, der vrider sig over tid
- Ergonomic+ og Physio+ pocketfjedre med 7 komfortzoner. Forskellen på de to er fjederens dybde.
- Tuftet topmadras i GOLS-certificeret naturlatex — antibakteriel, temperaturregulerende og allergivenlig
- Åndbare komfortlag og tekstiler uden unødig kemi
- 25 års garanti på flere af sengens dele
Hvad 7 komfortzoner betyder i praksis
Fjedrene ved skuldre og hofter er lidt mere eftergivende, så de brede, tunge punkter kan synke ned. Ved lænd og talje er fjedrene fastere og yder modtryk. Resultatet er, at rygsøjlen holdes så lige som muligt hele natten.
Vi bruger bevidst 7 zoner og ikke flere. Med flere zoner bliver hver zone så smal, at kroppen ikke rammer dem korrekt — så betaler man i praksis for et salgsargument og får en dårligere aflastning.
Hvorfor GOLS-certificeret naturlatex
GOLS er en international certificering af organisk latex, der stiller krav til både materialets indhold og produktionen bag. Latex har en åben, ventilerende cellestruktur, der leder overskydende varme og fugt væk fra kroppen. De samme egenskaber gør det svært for husstøvmider og bakterier at trives.
Betrækket er tuftet, hvilket vil sige, at stoffet er syet stramt ned gennem latexkernen, så materialerne ikke forskyder sig. Det giver lang holdbarhed, men betyder også, at betrækket ikke kan maskinvaskes. Derfor anbefaler vi en rullemadras ovenpå — den kan vaskes ved 60 grader.
Hvor længe holder en seng?
Fordelen ved en seng bygget i lag er, at den ikke slides op på én gang. Du kan udskifte det øverste lag og få følelsen af en ny seng.
En topmadras i naturlatex holder markant længere end en i syntetisk latex eller skum. Springmadrassen holder længst, hvis du vender den 3–4 gange om året, så fjedrene slides jævnt — og kernen kan udskiftes bagefter, så madrassen er som ny. Boxmadrassen og trærammen er sengens mest robuste dele.
Vælg den rigtige fasthed
Fastheden bestemmes af fjedrene i springmadrassen, og den afgørende faktor er din kropsvægt.
- Under 70 kg: medium. Din krop skal kunne synke ned i fjedrene. En for fast madras gør, at du ligger ovenpå dem i stedet for i dem, hvilket kan give ondt i lænd og skuldre.
- 70 til 95 kg: fast. Den mest almindelige fasthed. Den holder rygsøjlen lige, mens skuldre og hofter stadig kan give efter.
- Over 95 kg: ekstra fast. Uden nok modtryk synker du ned som i en hængekøje, og lænden bliver ikke aflastet.
Vejer I forskelligt, bygger vi sengen med to separate madraskerner i det midterste lag, én i hver fasthed.
Rammer du ikke plet i første forsøg, ombytter vi fjedrekernen gratis inden for 100 dage. Vi henter den gamle og leverer den nye. Og virker det stadig ikke, har du fuld returret i hele perioden.
Ingen revne i midten
To forskellige fastheder betyder ikke to adskilte senge. Vi samler begge madraskerner stramt i ét stort, fælles møbelbetræk, og ovenpå ligger én ubrudt topmadras i fuld bredde. Sengen føles som én stor flade.
Fordi kernerne er adskilte indeni, isoleres bevægelser til hver sin side. Hver Ergonomic+ pocketfjeder sidder desuden i sin egen stofpose og arbejder individuelt, så uro absorberes dér, hvor den sker, i stedet for at forplante sig som bølger gennem madrassen.
Levering
Du vælger selv, hvor meget vi skal tage os af:
- Til kantsten: 295 kr.
- Med opbæring: 995 kr.
- Med opbæring og montering: 1.495 kr.
- Med opbæring, montering og bortskaffelse af din gamle seng: 1.995 kr.
Se detaljer om levering og finansiering. Du kan betale med Anyday, Klarna, ViaBill, MobilePay, Dankort, Visa og Mastercard.
Se og prøv sengene i vores showrooms
Et sengekøb er en investering i din søvn, og den skal mærkes. I vores showrooms kan du lægge dig til rette, mærke tekstilerne og få ærlig rådgivning af uddannede sengerådgivere, der ikke arbejder på provision. Der er ingen booking, og der er altid kaffe.
Nordic Dream Aarhus Sankt Clemens Stræde 13, 8000 Aarhus C Mandag–fredag 10–18 · Lørdag–søndag 10–16 Se showroom i Aarhus →
Nordic Dream Aalborg Danmarksgade 25 st, 9000 Aalborg Se showroom i Aalborg →
Nordic Dream København Nørregade 6, 1165 København K Mandag–fredag 10–18 · Lørdag 10–17 · Søndag 11–17 Se showroom i København →
Foretrækker du rådgivning hjemmefra, sidder vores sengerådgivere klar på chat alle dage 9–23, eller på 71 96 96 22 mandag–torsdag 9–17 og fredag 9–16.
En boxmadras er det enkle, minimalistiske valg med to lag og lav byggehøjde. En kontinentalseng har tre lag, høj indstigning og den dybeste støtte. En elevationsseng er det rette valg, hvis du læser i sengen eller har brug for at hæve ben og hovedgærde. En sengeramme giver samme komfort i et polstret stel med indbygget gavl og stort opbevaringsrum.
Hos Nordic Dream koster en komplet seng mellem 3.995 og 25.995 kr. afhængigt af type og størrelse. Da vi sælger direkte uden fordyrende mellemled, betaler du for kvaliteten i sengen frem for for brand og markedsføring.
Opbygningen. En boxmadras har to lag — madrassen og en topmadras. En kontinentalseng har tre: boxmadras i bunden, springmadras i midten og topmadras øverst. De tre lag giver højere indstigning og en dybere støtte, fordi fjedrene i de to nederste lag arbejder sammen om at aflaste kroppens trykpunkter.
Ja. Hos Nordic Dream er en sengeramme en komplet seng. Springmadras og topmadras følger med, gavlen er bygget ind i rammen, og alle vores sengerammer har indbygget opbevaringsrum. Du skal ikke købe noget ekstra.
En kontinentalseng er ofte et godt valg, fordi de tre lag giver en dybere og mere fleksibel støtte. Det afgørende er springmadrassen med pocketfjedre inddelt i 7 komfortzoner, så skuldre og hofter kan synke ned, mens lænden får modtryk. Men fastheden skal matche din kropsvægt — ellers hjælper zonerne ikke.
Efter kropsvægt. Under 70 kg: medium. Mellem 70 og 95 kg: fast. Over 95 kg: ekstra fast. Rammer du ikke plet, ombytter vi fjedrekernen gratis inden for 100 dage, og du har fuld returret i hele perioden.
Ja, og det er afgørende, hvis I vejer forskelligt. Vejer du 65 kg og din partner 85 kg, lægger vi en medium kerne i din side og en fast i hans. Begge kerner samles i ét fælles møbelbetræk, og med én stor topmadras ovenpå føles sengen som én ubrudt flade.
Nej. Hver pocketfjeder sidder i sin egen stofpose og arbejder uafhængigt, så bevægelsen påvirker kun det område, vægten lander på. I en dobbeltseng med to kerner isoleres bevægelsen desuden til den ene side.
Ja, i alle fire sengetyper. Blandt boxmadrasserne er det Astrid. I kontinental-kategorien Alva og Alva Grande, som har vores største magasin. Og alle tre sengerammer — Uma, Nova og Mira — har opbevaring som standard. Magasinerne åbnes med kraftige gaspumper, så du ubesværet kan løfte hele liggefladen.
Mange år. Vi giver 25 års garanti på flere af sengens dele, og fordi sengen er bygget i lag, slides den ikke op på én gang. Vend springmadrassen 3–4 gange om året, så fjedrene slides jævnt, og udskift topmadrassen, når den har mistet sin spændstighed — så føles sengen som ny igen.
Det er helt normalt. Kroppen skal vænne sig til en ny, ergonomisk korrekt liggeposition, og det kan tage 4–6 uger. Med 100 dages tryghedsgaranti får kroppen tid hjemme i vante omgivelser. Føles sengen stadig ikke rigtig, ombytter vi fjedrekernen kvit og frit — og virker det fortsat ikke, har du fuld returret i alle 100 dage.
Ja. Topmadrassen er i GOLS-certificeret naturlatex, som har en åben cellestruktur, der leder fugt og varme væk. Det gør det svært for husstøvmider og bakterier at trives. Vi anbefaler en rullemadras ovenpå, som kan vaskes ved 60 grader.
Ja. Vi har showrooms i Aarhus, Aalborg og København, hvor alle sengetyper står fremme. Du behøver ikke booke tid.
Relaterede kategorier
Vores team sidder klar til at hjælpe dig

