Dansk
DKK
Slideshow about our brand

Gør godt og sov godt

I Nordic Dream er vores ønske om at gøre en forskel en integreret del af vores mission. Vi tror på at hjælpe, hvor vi kan. Derfor donerer vi bl.a. senge til institutioner rundt om i landet, så gode sengeprodukter, som måske ellers ville være blevet kasseret, kan glæde andre. Derudover støtter vi også organisationen My African Home og børnehjemmet Nyumba i Tanzania, som arbejder hårdt for at give udsatte børn en bedre start på livet og en lysere fremtid. Vi er stolte af vores bidrag til disse formål og fortsætter med at søge nye måder, hvorpå vi kan gøre en positiv forskel. Her på siden kan du læse mere om vores initiativer.

Se hvordan vi donerer senge og madrasser til institutioner rundt om i landet.

Giv en seng, giv et smil

Vi glæder os over at kunne donere og gøre en positiv forskel. På den måde kan vi glæde andre med vores gode sengeprodukter, som ellers ville være blevet kasseret. Derfor har vi indgået et samarbejde med en række institutioner, hvortil vi donere senge og madrasser, så de kan være med til at skabe en bedre hverdag for mange børn.

Vi elsker at se vores produkter give plads til mere leg og glæde og ikke mindst, at de kan skabe grobund for rolige stunder, hvor der kan slappes af.

Produkterne vi donere vil typisk være returvarer eller fx demomodeller, som har været anvendt til undervisning, foto- og filmoptagelser el.lign. Alt sammen nogle, som kun er anvendt i et begrænset omfang.

Kan vi hjælpe dig?

Det er synd at lade gode varer gå til spilde, og vi ønsker at værne om miljø og genanvendelse. Derfor har du mulighed for at ansøge om en donation fra os. I din ansøgning bedes du oplyse:

 - Hvilke produkter der har interesse
 - Formålet med donationen 
 - Hvor ønskes donationen leveret 

Vi vil løbende vurdere ansøgningerne og forsøge at imødekomme så mange sager som muligt.

Send din ansøgning til: donationer@nordicdream.dk
Bemærk: Vi donerer ikke til private formål.

Nordic Dream x My African Home

Hos Nordic Dream elsker vi ildsjæle. En af de mest inspirerende mennesker vi har mødt hedder Sanne Pedersen. Sanne er uddannet advokat, men efter at have arbejdet med jura i fire år, opstod en trang til at beskæftige sig med noget andet end paragraffer. Hun fik et brændende ønske om at skabe noget større i livet, og det førte Sanne til Tanzania, hvor hun startede børnehjemmet Nyumba.

Noget større i livet

Nyumba betyder hjem på Swahili. Børnehjemmet ligger i byen Maji Ya Chai i den nordlige del af Tanzania. Giver udsatte børn en god start på livet Sannes børnehjem er hjem for børn, der er blevet forladt eller forældreløse på grund af fattigdom, sygdom eller andre omstændigheder. Disse børn har brug for alt fra mad og husly til kærlighed og omsorg, og Sanne sørger for at give dem alt dette og mere til.

Hun arbejder utrætteligt for at sikre, at børnene får den bedst mulige start på livet. Børnene får et trygt hjem i trygge rammer, skolegang, adgang til lægehjælp og alt det som god og kærlig opvækst kræver.

Sådan støtter Nordic Dream Nyumba børnehjemmet

Sannes arbejde er en kæmpe inspiration og det vil vi gerne bidrage til. Derfor betaler Nordic Dream for:

Børnehjemmets husleje

Sygeforsikring for børn ogansatte på børnehjemmet

Organisationen drives med fuld åbenhed og der er alle børnehjemmets indtægter og udgifter ligger frit tilgængeligt på myafricanhomes hjemmeside.