Slideshow about our brand

Alva

Hvorfor vælge mellem æstetik og funktion, når du kan få begge dele? Alva er med sit store opbevaringsrum, den ultimative kombination af komfort og praktik. Smuk, smart og skabt til dig, der vil have det hele.

Se alle størrelser

Eira

Eira er mere end en seng – det er din personlige oase af luksus. En seng, der ikke bare lover god søvn, men leverer den – år efter år. Fordi du fortjener det bedste.

Se alle størrelser

Snefrid

Stor eller lille, Snefrid findes i præcis den størrelse, der passer til dig. Luksuriøs komfort, gennemtænkt håndværk og et design, der inviterer til ro. En seng, du aldrig har lyst til at forlade.

Se alle størrelser

Nora

Nora er skabt til dig, der elsker ro og velvære. Med fire luksuriøse komfortlag og vores Silent Pocket© teknologi får du en søvnoplevelse i verdensklasse – uden forstyrrelser.

Se alle størrelser

Svanhild

Høj komfort, solid støtte og stilrent design – til en pris, der giver mening. Den er designet til at give dig en bedre søvnoplevelse hver eneste nat.

Se alle størrelser

100 nætter til at mærke forskellen

At vælge den rigtige seng handler ikke om at ligge på den i 5 minutter. Det handler om at mærke den. Nat efter nat. Hos Nordic Dream skræddersyr vi din seng, så den passer præcis til dig. Men vi ved også, at den perfekte seng skal opleves i dit eget hjem, i dit eget tempo. Derfor giver vi dig 100 dage til at prøve den.

Se vores direktør Lars fortælle mere her.

Hvad er en King Size seng?

En King Size seng er synonym med ekstra plads og ultimativ komfort. Begrebet refererer typisk til de største standardstørrelser på markedet og er designet til at give dig og din partner masser af plads til at brede jer. I Danmark dækker King Size-begrebet typisk over:

  • 200x200 cm: Også kendt som en Grand King Size eller Square King. Denne størrelse er det ideelle valg, hvis I ønsker rigelig plads til to personer og en følelse af ren luksus.

  • 210x210 cm: En ekstra stor King Size, der er perfekt for dig, der er højere end gennemsnittet eller blot ønsker maksimal plads i både bredden og længden.

  • 220x220 cm: Denne størrelse er den ultimative King Size seng. Her er der plads til at brede sig helt ud, hvilket forbedrer søvnkvaliteten og skaber et mere harmonisk sovemiljø.
Tryghed, kvalitet og personlig service

Vi er så sikre på kvaliteten af vores King Size senge, at vi tilbyder en omfattende tryghedsgaranti. Vores høje Trustpilot-score på 4.9 vidner om den tilfredshed, vores kunder oplever. Vores ultimative opgave er at give dig den bedste søvn nogensinde. 

  • 100 dages tryghedsgaranti: Prøv din nye King Size seng i ro og mag derhjemme. Er du ikke tilfreds, har du 100 dage til at fortryde dit køb.

  • 100 dages gratis ombytning af fasthed: Skulle sengen føles for fast eller for blød, ombytter vi madrassen gratis, så du er sikret den rette støtte.

  • 25 års garanti: Vi yder 25 års brudgaranti på fjedre- og rammebrud. Det er din garanti for en langvarig investering i god søvn.

Vi bygger senge, der skal holde i mange år. Den gode søvn starter med en seng, der giver dig ro i sjælen.

Fordele og ulemper ved en king size seng

At vælge en king size seng er en drøm for mange, der ønsker ultimativ plads og komfort. Men før du træffer din beslutning, er det en god idé at overveje både de mange fordele og de praktiske ulemper, der følger med.

Fordele
  • Masser af plads: En king size seng giver dig og din partner masser af plads til at bevæge jer frit. Det minimerer risikoen for at forstyrre hinanden i løbet af natten og sikrer, at I begge kan sove uforstyrret og ugeneret.
  • Luksuriøs komfort: Den ekstra plads bidrager til en følelse af ren hverdagsluksus. Du kan strække dig ud og finde den mest behagelige sovestilling uden at være begrænset af pladsen.
  • Perfekt til familien: Hvis I har børn eller kæledyr, der ofte kommer op i sengen om morgenen eller sover i sengen, så giver en king size seng ekstra god plads til alle. 
Ulemper
  • Kræver plads: En king size seng kræver et stort soveværelse. Det er afgørende at måle dit rum, før du køber en, så du sikrer dig, at der er plads nok til både sengen og andre møbler.
  • Højere pris: King size senge er generelt dyrere end mindre senge. Derudover vil sengetøj, dyner og lagner også være dyrere i denne størrelse.
  • Svær at flytte: På grund af den store størrelse og vægt kan en king size seng være tungere at flytte. Det anbefales at man minimum er to personer til at flytte en king size seng. 

Oplev vores king size senge i København og Aarhus

Der er en forskel på at se en seng og at opleve den. Vi inviterer dig derfor til at besøge et af vores showrooms i København eller Aarhus, hvor du kan træde ind i en verden af ro, komfort og kompromisløs kvalitet.

Her kan du i ro og mag teste vores king size senge, mærke de luksuriøse materialer og fornemme den sublime komfort, der kendetegner en seng fra Nordic Dream. Læg dig i de forskellige modeller og oplev forskellen på egen krop.

Aarhus

Sankt Clemens Stræde 20, 8000 Aarhus C

København

Nørregade 6, 1165 København K

Få hjælp af vores dygtige sengerådgivere online

Valget af en ny seng er en stor beslutning, og vi ønsker, at du føler dig fuldstændig tryg. Vores dygtige sengeeksperter sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rette seng, der passer til dine behov og ønsker. Du behøver ikke at vente.

  • Få hjælp online: Vi er tilgængelige på chatten hver dag, hele ugen, fra kl. 09.00 til 23.00. Stil dine spørgsmål, og få hurtig, personlig rådgivning.
  • Ring til os: Har du brug for at tale med en af vores eksperter, er du også velkommen til at ringe til os på 71 96 96 22.

Vi er her for at sikre, at du træffer et velinformeret valg, der fører til mange års god søvn. Vi rådgiver årligt tusindvis af vores kunder via chat og telefon, og vi glæder os til at hjælp dig også. 

Ofte stillede spørgsmål - King size seng

Hvad er målene på en rigtig King Size seng?

I Danmark og Skandinavien defineres en King Size seng typisk ved målet 210x210 cm. 

Med en King Size fra Nordic Dream får I hele 30 cm ekstra i bredden og 10 cm ekstra i længden, sammenlignet med en standard dobbeltseng på 180x200. Det er det ultimative valg for børnefamilier, der praktiserer samsovning, eller par der blot ønsker "hotel-luksus" med masser af personlig plads hver nat.

Følgende mål omtales som King Size senge:

200x200

210x210

220x220

Hvordan vælger vi fasthed, når vi sover i samme store seng?

Selvom sengen er stor og kvadratisk, er det stadig vigtigt at madrasserne er tilpasset den person som ligger på den. Derfor kan man vælge forskellige fastheder i sengen. 

Man kan vælge mellem medium, fast og ekstra fast i sengen.

Selvom sengens madrasser er lavet som én stor madras, kan vi stadig lægge individuelle fastheder i hver sin side. 

Som en del af Nordic Dreams service kan du altid ombytte fastheden i din seng helt gratis de første 100 dage. 

Man vælger fastheden ud fra sin vægt: Medium madras = til personer under 70 kg.Fast madras = til personer mellem 70 - 95 kg. Ekstra fast madras = til personer over 95 kg.

Kan så stor en seng komme ind i mit hus? 

Ja, det er tænkt ind i designet. Selvom en King Size seng ser overvældende ud, leveres den i moduler. Baserne (bunden) kommer typisk i to dele, og madrasserne leveres separat. Det betyder, at sengen let kan bæres op ad trapper og gennem døråbninger, før den samles i soveværelset. Topmadrassen kommer også sammenpakket og er ligeledes nem at få ind af døren. 

Har man en meget snæver trappe, skal man dog huske at måle op inden man bestiller en king size seng, da små trapper kan være en stor udfordring til at få en king size seng op.

Kan man få lagner til en king size seng?

Selvom king size senge  er større end standarden, har Nordic Dream et fuldt sortiment af tilbehør i alle størrelser. Vi fører både kuvertlagner og rullemadrasser, der passer præcist til king size målet i målene 200x200 - 210x210 og 220x200. I skal ikke bekymre jer om specialsyede løsninger – vi har alt, hvad I skal bruge for at rede sengen op.

Er en King Size seng det bedste valg til samsovning med børn?

Valget af sengestørrelse, kommer først og fremmest an på hvor mange børn du har. Har man eksempelvis to børn i sengen, er der mange der vælger en 210x210 king size seng. Det giver 30 cm ekstra i bredden og 10 cm ekstra i længden, sammenlignet med standardstørrelsen for en dobbeltseng 180x200. 

Ønsker man ekstra plads, er 220x220 også et populært valg, da det giver plads til hele familien i sengen, uden at forældrene bliver presset ud på kanten af madrassen.

Hvordan er stabiliteten i en ekstra stor king size seng?

Når sengen er i størrelserne 200x200, 210x210 og 220x220, stiller det høje krav til konstruktionen. Hos Nordic Dream er vi specialister i king size senge, som vi sælger tusindvis af hvert år. Vi  bygger vores king size senge med forstærkede rammer i massivt svensk fyrretræ. Bunden består af to solide baser, der kobles sammen, hvilket sikrer, at sengen står fuldstændig stabilt og ikke "hænger" på midten, selvom spændvidden er stor. I får samme holdbarhed og garanti som på vores mindre modeller, blot med mere luksuriøs plads.

Hvordan vedligeholder og vender man madrasserne i en king size seng?

Både springmadrassen og topmadrassen i king size seng er naturligvis tungere end en standardmodel. Vi anbefaler altid, at man vender både springmadrassen og topmadrassen 2-4 gange årligt. Dette hjælper med at forlænge levetiden, når materialerne blive anvendt på begge sider. Det er godt for både pocketfjedrene og naturlatexen i sengen, som er eftergivende materialer. 

Ved king size senge, bør man altid være to personer til at vende springmadrassen, da den er tung. Topmadrassen kan man godt vende selv, uden hjælp fra andre.

Hvad er forskellen på at købe en King Size kontra to enkeltsenge?

Selvom man teknisk set kunne sætte to senge sammen, er en ægte king size konstrueret som én samlet enhed. Forskellen ligger i finishen og komforten: Med en King Size får I én stor, gennemgående topmadras på 210x210 cm og ofte et én stor springmadras. Alle springmadrasser, der er betrukket med latexpolstring, kommer dog som to enheder, som man lægger sammen inde i et betræk. Det betyder, at sengen ikke glider fra hinanden midt om natten, og at sengen visuelt fremstår som ét luksuriøst møbel fremfor to separate senge, der er skubbet sammen.

Er det besværligt at udskifte fastheden i så stor en seng?

Nej, det er ikke besværligt. Det er samme metode som man udskifter fastheden i alle andre størrelser. Man lyner betrækket op som er på springmadrassen, hvorefter man tager madraskernen ud og erstatter den med en ny madraskerne med den ønskede fasthed. Det tager under 10 minutter at udskifte fastheden i en king size seng. 

Nordic Dream tilbyder 100 dages gratis ombytning af fastheden i sengen. På den måde er du altid 100% sikret, at du får en madras der passer præcis til din krops behov.