Tell about ongoing promotions or important events in your store.
Topmadras
En topmadras er afgørende for at få den bedste søvnoplevelse. Den tilpasser sig din krop, forbedrer liggekomforten og skaber et sundere sovemiljø. Udforsk vores store udvalg af topmadrasser og find den model, der matcher dine behov.
Kernen af premium naturlatex giver optimal støtte, fleksibilitet og langvarig komfort hele natten.
Vores topmadrasser er OEKO-TEX®-certificerede, hvilket garanterer, at de er fri for skadelige stoffer og sikre for både dig og miljøet.
En ergonomisk korrekt aflastning støtter kroppens naturlige kurver, fordeler trykket jævnt og giver en sundere liggeposition hele natten.
Kernen af premium naturlatex giver optimal støtte, fleksibilitet og langvarig komfort hele natten.
Vores topmadrasser er OEKO-TEX®-certificerede, hvilket garanterer, at de er fri for skadelige stoffer og sikre for både dig og miljøet.
En ergonomisk korrekt aflastning støtter kroppens naturlige kurver, fordeler trykket jævnt og giver en sundere liggeposition hele natten.
Oplev vores eksklusive topmadrasser – designet til komfort, støtte og en bedre nattesøvn
En topmadras fra Nordic Dream er ikke bare et ekstra lag på sengen. Den er udviklet til at forbedre din komfort, optimere kroppens støtte og forlænge madrassens levetid. Med fokus på nordisk design, naturlige materialer og solidt håndværk får du en topmadras, der føles luksuriøs og skaber de bedste forudsætninger for en rolig og dyb søvn.
Topmadras: En vigtig del af din samlede søvnløsning
En topmadras gør en større forskel, end mange tror. Den hjælper med at fordele trykket, forbedrer ventilationen og skaber et mere behageligt sovemiljø. Hos Nordic Dream udvikler vi topmadrasser med samme kompromisløse tilgang til kvalitet og funktionalitet som vores madrasser og sengerammer. Uanset om du ønsker en fastere, blødere, kølende eller naturlig topmadras, finder du den rette løsning i vores sortiment.
Skab bedre komfort – og et sundere sovemiljø
Vores topmadrasser fremstilles af nøje udvalgte materialer, der kombinerer støtte, åndbarhed og holdbarhed. Med naturlige fibre, allergivenlige tekstiler og ventilerende kerner får du en topmadras, der regulerer temperaturen og reducerer fugt, så du får en roligere og mere behagelig nat. Samtidig beskytter topmadrassen din madras og holder den frisk og ren i mange år.
Dansk kvalitet – fremstillet med omtanke
Alle vores topmadrasser designes i Danmark og produceres i materialer, der lever op til høje standarder for komfort og kvalitet. Vi tester dem grundigt for støtte, ventilation og holdbarhed, så du kan være sikker på, at din topmadras holder sin form og funktion år efter år.
Tryghed i dit køb
Selvom vores topmadrasser ikke inkluderer en 100 dages prøveperiode, tilbyder vi stadig tryghed gennem:
- Personlig rådgivning, så du vælger den helt rigtige model første gang.
- Lang garanti, der beskytter dig mod produktionsfejl.
- Mulighed for fasthedsombytning på madrasser (ikke topmadrasser), hvis du køber en komplet sengeløsning.
Vi hjælper dig gerne med at finde den topmadras, der bedst matcher din krop og dine behov.
Oplev vores topmadrasser i et showroom
Vil du mærke komforten og materialerne, før du beslutter dig? Besøg vores showrooms, hvor du kan prøve vores modeller og få hjælp af vores eksperter.
Showroom Aarhus: Sankt Clemens Stræde 20, 8000 Aarhus C
Showroom København: Nørregade 6, 1165 København K
Vi sidder klar til at hjælpe dig
Har du spørgsmål til valg af topmadras, materialer eller komfortniveau? Vores sengeeksperter sidder klar på chatten hver dag fra kl. 09–23. Du kan også ringe til os på 71 96 96 22, hvor vi med glæde hjælper dig med at finde den helt rigtige løsning til din nattesøvn.
Når du skal vælge ny topmadras, er der to faktorer, man primært skal have i mente. Hvor åndbar er topmadrassen, og hvor godt støtter den kroppen. Det mener vi, at have fundet den bedste løsning på.
Baseret på mange års erfaring og tusindvis af solgte senge, forhandler vi kun premium topmadrasser i ægte naturlatex.
Naturlatexen fordeler nemlig kropsvægten jævnt, således den mindsker modtrykket fra sengen på særligt skuldre og hofterne. I praksis betyder det, at den smyger sig efter kroppen, samt fremmer en højere muskelafslapning og ergonomisk korrekt støtte.
Desuden er den meget åndbar, slidstærk, naturligt antibakterielt og Oeko-Tex certificeret. Dvs. den holder både bakterier og husstøvmider i skak, hvilket gør topmadrassen til et godt allergivenligt valg.
Det er et af de hyppigste spørgsmål, vi får, og vores holdning er helt klar: Naturlatex er markant overlegent. Memory skum har den store ulempe, at det optager din kropsvarme for at forme sig. Det betyder, at madrassen holder på varmen, og du synker ned i en "skål", som gør det tungt at vende sig om natten.
Naturlatex har derimod en åben, ventilerende cellestruktur. Det leder effektivt varmen væk, og fordi materialet er utroligt spændstigt, støtter det dig øjeblikkeligt, når du skifter sovestilling.
Den bedste topmadras for ryggen er en, der giver trykaflastning uden at lade dig synke for dybt ned. Ligger du for blødt (som i ældre memory skum), krummer din rygsøjle unaturligt.
Her er naturlatex igen det absolut bedste valg. Materialets naturlige elasticitet betyder, at det giver efter for dine skuldre og hofter, men bevarer et fast og sundt modtryk oppe i lænden. I praksis kommer kroppens bredeste dele lidt længere ned i topmadrassen, således rygsøjlen ikke ligger med et svaj - Heller ikke hvis man sover på siden.
Når en topmadras er trykaflastende, betyder det rent fysiologisk, at den fordeler din kropsvægt jævnt over hele overfladen. Hvis du ligger på en hård eller uelastisk madras, vil al din vægt koncentreres på få punkter – typisk hofte og skulder.
Det har den effekt, at udover man kan vågne op næste morgen og være øm disse steder, vil det gennem natten være en hæmsko for blodomløbet. Det kan få dine muskler til at syre til og resulterer i, at man vender og drejer sig hele natten. En trykaflastende naturlatex-kerne fjerner dette pres, så blodet kan rulle frit, og du sover dybere.
Dette er et af de klassiske forsøg på at rede en seng, der ikke har mere at give af. En topmadras er skabt til at fintune og perfektionere komforten, men den former sig altid efter det underlag, den ligger på. Den er så at sige lavet til at være bindeleddet mellem den fasthed madrasserne under har, samtidig med at den giver efter hvor din krop har brug for det.
Hvis fjedrene i din nuværende seng har tabt sin spændstighed, eller er helt brudt sammen, vil selv bedste luksus-topmadras også bue nedad. I det tilfælde er det selve sengen (eller springmadrassen), der trænger til at blive skiftet ud.
Vores topmadrasser er lavet med en massiv kerne af naturlatex, og har derfor en solid tyngde, der sammen med friktionen fra det kraftige møbelstof på vores senge "griber" fat og holder madrassen, lige hvor den skal være.
For at sikre den bedste komfort, og at topmadrassen ligger ekstra stabilt, anbefaler vi altid, at du bruger et formsyet kuvertlagen på din topmadras. Det ligger helt stramt om topmadrassens hjørner, og holder samtidig størstedelen af topmadrassens underside fri af lagenet. Dette giver en stor flade under topmadrassen, der effektivt griber fat i betrækket på sengens madrasser.
Den absolut nemmeste og mest effektive måde at beskytte din nye topmadras på er ved at bruge en rullemadras. Rullemadrassen lægges direkte oven på topmadrassen (under dit lagen) og fungerer som et usynligt skjold mod sved og pletter.
Det geniale ved en rullemadras er, at du nemt kan tage den af og smide den i vaskemaskinen ved 60 grader. Således holder du nemt din seng fuldstændig hygiejnisk og skåner den dyre topmadras.
Som en god tommelfingerregel bør du udskifte din topmadras hvert 5. til 7. år. Selvom selve latexkernen ofte bevarer sin spændstighed i længere tid, handler det primært om hygiejne.
Vi udskiller i gennemsnit en halv liter fugt hver eneste nat, og med tiden vil det sætte sine spor i topmadrassen. Du kan dog forlænge levetiden markant ved at bruge en vaskbar rullemadras, lufte jævnligt ud og huske at vende topmadrassen et par gange om året for at fordele slitagen.