Read and relax event

Pillow Talk & Pages

I en hverdag, hvor tiden ofte flyver afsted, er der noget særligt ved at sætte tempoet ned. Bare tid til at være til stede og fordybe sig i noget, man holder af.

Sammen med Caroline Wilton inviterer vi til Pillow Talks & Pages. En aften skabt til netop de øjeblikke, hvor vi giver os selv lov til at holde pause og finde glæden ved de små ting. Medbring din egen bog og find dig til rette blandt vores bløde senge og sofaer. Her lader vi hverdagens tempo blive udenfor og invitere i stedet indenfor til stille læsning og den særlige ro, der opstår, når man forsvinder ind i en bog.

Aftenen byder også på en kort inspirerende talk med vores co-host, Caroline Wilton, som deler vores begejstring for langsomme stunder og har en stor kærlighed til bøger og litteratur.

Alt sammen ledsaget af nøje udvalgte snacks, gode drikkevarer og en varm, afslappet atmosfære, hvor der er plads til både fordybelse, nye bekendtskaber og inspiration.

Medbring din egen bog. Vi tager os af resten.

THE DETAILS
Dato:
19. november 2026
Tid: 18.30 - 21.00
Sted: Skt. Clemens Stræde 13, 8000 Aarhus C (Nordic Dream Showroom)

EVENTET ER GRATIS, MEN TILMELDING ER PÅKRÆVET
(Tilmelding længere nede på siden)

An invitation to slow down, turn a page and stay a little longer.

Meet our co-host: Caroline Wilton

For Caroline er bøger meget mere end gode fortællinger. De er et frirum fra hverdagens tempo og en mulighed for at forsvinde ind i andre verdener, perspektiver og menneskers liv. Med en særlig fascination af menneskelige relationer (og alt det, der former dem), et smukt sprog og historier, der vækker følelser, deler Caroline sin store kærlighed til litteraturen på sine sociale medier. Hun siger selv:

"Når en historie er allerbedst, får den mig til at glemme både tid og sted."

Til Pillow Talks & Pages tager hun sin passion med, når vi sammen inviterer til en aften dedikeret til læsning, fordybelse og de små pauser, vi alle har brug for.