Dansk
DKK

Sådan vedligeholder du din springmadras og forlænger levetiden

Din springmadras er en vigtig investering for din søvn og sundhed. Men vidste du, at du med få enkle tiltag kan forlænge madrassens levetid betydeligt?

En velholdt madras giver dig ikke bare bedre komfort, men bidrager også til langsigtede besparelser.

1. Vend din madras regelmæssigt

Vend din madras hver tredje måned for at fordele trykket jævnt og undgå unødvendigt slid, så madrassen holder længere.

NB: Gælder ikke Aura og Aya elevationssenge. 

2. Sørg for god ventilation i soveværelset 

God ventilation i soveværelset er afgørende for at forlænge din springmadras’ levetid. Frisk luft forhindrer fugt og varme i at ophobe sig, hvilket mindsker risikoen for skimmel og bakterier. Regelmæssig udluftning og en åndbar topmadras hjælper med at holde madrassen frisk og støttende i længere tid.

3. Undgå at hoppe på din madras

At hoppe på madrassen kan belaste fjedrene og medføre permanente skader, så det er bedst at undgå dette.

4. Undgå at bøje eller rulle din madras 

Når du flytter eller opbevarer din madras, er det vigtigt, at du hverken bøjer eller ruller den, da det kan skade fjedrene og medføre permanente skader.

5. Skrift din springmadras

Over tid mister madrassen sin evne til at give den rette støtte, hvilket kan føre til dårlig søvn og rygsmerter. Hvis du bemærker, at madrassen begynder at synke på midten, knirker, eller hvis du vågner med ubehag i kroppen, er det sandsynligvis tid til en udskiftning. 

Med korrekt pleje kan en kvalitets-springmadras holde i 7-10 år. Ved at følge disse enkle tips kan du sikre, at din madras holder sin komfort og støtter din ryg nat efter nat.