Dansk
DKK

Nomads_Journal x YourNordicDream

Mød Nomads_Journal – et kreativt univers drevet af kærligheden til boligindretning, rejser og livsstil. På Instagram deler de rolige, æstetiske glimt fra hverdagen, hvor skandinavisk enkelhed smelter sammen med inspiration fra deres mange oplevelser ude i verden. Stilen er tidløs, personlig og fuld af små detaljer, der giver rummet dybde og karakter.

I dette interview inviterer Nomads_Journal os indenfor i deres sommerhus på Vestsjælland – et fristed præget af ro, nærvær og æstetik. Her deler de deres tanker om indretning, valget af sofa og den særlige følelse af at skabe et hjem, der både rummer funktionalitet, komfort og personlig stil.

Læs med og få et indblik i, hvordan Nomads_Journal forener rejseglæde, æstetik og hverdagsliv i et univers, der inspirerer til at indrette med både hjerte og personlighed.

Kan I kort præsentere jer selv?

Vi hedder Jens og Anne-Kathrine Kold Utzon, og vi er bosat i København med vores 6 måneder gamle søn Arlo. Vi arbejder som henholdsvis Ecommerce Manager og Digital Marketing Manager, og vi har netop købt et 70’er sommerhus i Vestsjælland, som vi er ved at renovere og indrette. Vi interesserer os for kunst, arkitektur, gastronomi og så elsker vi at være ude i naturen og opleve verden og andre kulturer.

Vi har de seneste mange år rejst jorden rundt, og vi arbejder remote fra Asien hver vinter. Her om et par måneder rejser vi til Thailand og Indonesien, hvor vi skal arbejde fra.

Find Mara sovesofa HER

Hvordan vil I beskrive følelsen af ordet "hjem"?

Vi rejser meget, ofte i længere perioder, så for os er 'hjem' ikke nødvendigvis bundet til et fysisk sted. Vi kan føle os hjemme mange steder – så længe vi er sammen som familie. Samtidig er et hjem også en følelse, der opstår, når omgivelserne afspejler vores liv og personligheder. Det er de ting, vi omgiver os med, minderne og stemningen i rummet, der gør et sted til et hjem.

"Vores sommerhus skal være et sted, der indbyder til ro, nærvær og fordybelse. Vi værdsætter det enkle, uperfekte og skæve."

Hvad er vigtigt for jer, når I vælger sofa?

Vi er visuelle mennesker, og derfor lægger vi stor vægt på designet – en sofa, der er enkel og tidløs i sit udtryk. Samtidig er komfort mindst lige så vigtig, især fordi det er en sovesofa, hvor det er afgørende at kunne få en god nattesøvn.

Hvorfor valgte I Mara sovesofaen og hvordan føler I, at den passer sammen med rummet og resten af jeres indretning?

Vi valgte Mara-sovesofaen, da den kombinerer et tidløst og enkelt design med en høj komfort – noget der har været svært at finde i en sovesofa. Sofaens enkle, skandinaviske design harmonerer med rummets rolige æstetik og tilfører både funktionalitet og komfort.

Hvilke tanker gør I jer ift. indretning af jeres stue?

Vores sommerhus skal være et sted, der indbyder til ro, nærvær og fordybelse. Vi værdsætter det enkle, uperfekte og skæve. Vores indretning trækker referencer fra japansk og skandinavisk æstetik, og vi ønsker at skabe et rum, der respekterer sommerhusets 70’er-arkitektur. De originale trævægge har vi valgt at bevare, og vi lader materialer som keramik, tekstiler i jordfarver skabe varme og ro.

I det store åbne køkken i stuen har vi valgt rustfrit stål til både køkkenelementerne og bordpladen, hvilket skaber kontrast og bidrager til et tidsløst, industrielt og contemporary udtryk. Indretningen er enkel, men personlig – med nøje udvalgte vintagefund og objekter fra vores rejser, som bringer dybde, historier og minder ind i rummet.

"...et hjem er også en følelse, der opstår, når omgivelserne afspejler vores liv og personligheder."

Hvad betyder det for jer at have en sovesofa, der kan fungere som både seng og sofa?

Vi elsker at samle folk og holde middage. Med en stor familie og omgangskreds er det vigtigt for os at have nok sengepladser. Men kun to værelser i vores sommerhus, giver sovesofaen og mulighed for at have flere overnattende gæster. Vi har også tit selv "sleepovers" i stuen, hvor vi vågner op til udsigten over vores frodige, grønne have og morgensolen, der strømmer ind gennem stuens store vinduer. Det er virkelig magisk.

Hvad elsker I mest ved Mara sovesofaen?

Den er ikke blot smuk og tidsløs, men også virkelig komfortabel og blød. Det er blevet vores yndlings sted at slappe af i sommerhuset, og man sover virkelig som en drøm i den!

 

Vil du opleve mere af deres hverdag, kreative indretning og rejser, kan du følge Nomads_Journal på Instagram lige HER.